UDSOLGT: Fællesspisning og Hygge

Torsdag den 27. oktober kl. 18:00 Damhusengens Skole, Hanstholmvej 10, opg. A stuen

Det er en stor glæde endelig at kunne invitere til Folkehuset Vanløse ’s allerførste fællesspisning:

Torsdag den 27. oktober 2022 kl 18 står vi klar med en dejlig efterårsmenu bestående af ovnbagte rodfrugter, lækre squashfrikadeller og brød, som vi håber I har lyst til at komme og spise sammen med os?

Vi har fået lov til at spise og hygge os i lokaler på Damhusengens Skole, Hanstholmvej 10, opg. A stuen – det koster 50 kr per person at spise med  (børn under 15 år spiser gratis).

Tilmelding (er nødvendig) senest mandag den 24. oktober kl 12. Tilmelding sker ved indbetaling af beløb svarende til antal deltagere på MobilePay 6160 4600 Husk at skrive antal voksne og antal børn i meddelelse til modtageren og gerne dit navn (Vi bruger denne gang det private mobilnr. til Anne Rathleff, formand for foreningen). Vi håber, der er pladser til alle, der vil spise med, men gør opmærksom på, at der er begrænset antal pladser til rådighed.

Kom glad – og tag familie og venner med – til et par timer med spisning og hyggeligt samvær, – hvor vi også fortæller lidt om kommende aktiviteter og hvad vi ellers “pusler” med i bestyrelsen. I får lejlighed til fortælle, hvad I gerne vil, vi skal lave fremover og hvilke aktiviteter i selv har lyst til at være aktive i, for jo flere frivillige vi er, jo flere aktiviteter kan vi sammen lykkes med at få gang i her i vores Vanløse!

Har du tid og lyst til at give en hånd med denne aften så send en besked til info@folkehusetvanlose.dk så vi kan kontakte dig. Har du mere lyst til at give en hånd med på den administrative side, er dette også muligt. Vi mangler nemlig hjælp til opdatering af hjemmeside og andre sociale medier, og vi mangler hjælp til vedligeholdelse af medlemskartoteket, så tøv ikke med at kontakte os, hvis du vil med på holdet.